De to stormagter, som begge sidder i FN's Sikkerhedsråd, blokerede lørdag for en fælles resolution, der fordømmer det syriske regimes brutale nedslagtning af tusindvis af sine egne borgere.
Det får en skuffet Ban Ki-moon til at udtrykke "dyb beklagelse" over den svigtende evne til at opnå enighed i Sikkerhedsrådet.
- Det underminerer FN's rolle og det internationale samfund i denne periode, hvor de syriske myndigheder skal høre en forenet stemme, der kalder på en øjeblikkelig ende på volden mod det syriske folk, lyder det.
- Mens den syriske krise forværres med eskalerende vold og lidelse for det syriske folk, har Sikkerhedsrådet mistet sin mulighed for at handle i enighed for at slutte krisen og skabe en fredelig fremtid, tilføjer FN-chefen.
Kineserne mener ikke til gengæld ikke, at det var forsvarligt at stemme en resolution igennem, når uenighederne var så store, lyder det.
- Det vil ikke hjælpe enheden og autoriteten i Sikkerhedsrådet eller hjælpe med at løse emnet, hvis man presser en afstemning igennem, når parterne stadig er alvorligt delte, udtaler Kinas FN-ambassadør Li Baodong.
Russerne siger, at resolutionsforslaget sendte et "ubalanceret signal" til de stridende parter i Syrien og opfordrede til "regimeskifte", hvilket styret i Moskva ikke vil støtte.
Syrien har siden 1960'erne været Ruslands nærmeste allierede i Mellemøsten, og de to lande har et tæt samarbejde på en række områder.
Syrien får blandt andet våbenleverancer fra Rusland, der via Syrien har fodfæste i Mellemøsten og også adgang til en flådebase i Middelhavet.
De vestlige magter, som har fast sæde i Sikkerhedsrådet, har alle udtrykt stor ærgrelse efter det russisk-kinesisk veto.
Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, advarer om, at Syrien nærmer sig borgerkrig, hvis ikke det internationale samfund snart griber ind.
Amnesty International mener, at blokeringen "forråder" de syriske oprørere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie