Sociale medier fjerner 276 falske profiler med Trump-støtte
Facebook har fjernet 276 falske profiler, som hyldede præsident Donald Trump, oplyser mediegiganten. Foto: Dado Ruvic/Reuters
Dado Ruvic/Reuters
Facebook og Instagram har fjernet en lang række profiler, de har vurderet som værende falske.
Facebook har fjernet 200 profiler og 55 sider, som hyldede USA's præsident, Donald Trump, oplyser mediegiganten. Instagram har desuden fjernet 76 profiler.
Det sker, fordi de to sociale medier vurderer, at profilerne er falske.
Der er blevet publiceret koordinerede støtteerklæringer, hvilket strider imod reglerne på Facebook og Instagram.
Aktiviteten på de falske profiler bestod mest i at kommentere nyhedsartikler snarere end at skrive selvstændige opslag, oplyser Facebook.
Ud over at hylde Trump og Republikanerne gik kampagnen også ud på at kritisere Demokraterne og præsidentkandidaten Joe Biden.
Profilerne og siderne havde over 370.000 følgere på Facebook og 22.000 på Instagram.
Både Facebook og Twitter fjerner jævnligt falske profiler - både amerikanske og udenlandske - som forsøger at påvirke den politiske debat og valgkampen.
Facebook har for få dage siden fjernet et opslag fra Trump, hvor han fejlagtigt skrev, at almindelig sæsoninfluenza er mere dødelig end covid-19.
En talsmand fra Facebook oplyste til CNN, at opslaget brød reglerne for misinformation om coronavirus.
På Twitter er opslaget tilgængeligt, men man skal trykke "vis" for at få det frem. På samme måde som Facebook skyldes det, at opslaget bryder reglerne for misinformation om coronavirus.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie