Der går formentlig ikke mange måneder, før EU har iværksat en olieembargo over for det iranske styre på grund af dets omstridte atomprogram.
Det fortæller udenrigsminister Villy Søvndal (SF) på vej ind til et udenrigsministermøde i Bruxelles, hvor de 27 EU-lande skal blive enige om en yderligere stramning af sanktionerne over for Iran, så der bliver helt lukket for handel med iransk olie.
- Jeg forventer, at vi taler måneder og ikke halve år, siger Villy Søvndal.
Et af knudepunkterne i forhandlingerne er, hvornår tilførslen af Irans olie til EU skal stoppes.
Når EU's olieembargo er oprettet, lukker det samtidig for en stor del af olieforsyningen til gældsplagede lande som Grækenland, Spanien og Italien.
Det kriseramte Grækenland fik sidste år mere end en tredjedel af sin olie fra Iran, viser EU-statistik for de første ni måneder af 2011.
Årsagen er blandt andet, at Iran giver regeringen i Athen mulighed for at købe olien med en gunstig kredit, og derfor vil grækerne have en længere indfasningstid for embargoen.
- Det afgørende er, at selv om Grækenland har et forståeligt problem, må det ikke må have lov til at spærre for sanktionerne, siger Søvndal.
Udenrigsministrene skal også diskutere en stramning af sanktionerne over for den finansielle sektor i Iran. Planen er blandt andet at sætte den iranske centralbank på sanktionslisten.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie