Spædbarn mister livet efter voldsom bilulykke ved Copacabana
En voldsom bilulykke kostede et spædbarn livet i Brasilien torsdag aften. Foto: Reuters/Stringer
Reuters/Stringer
Et epilepsianfald kan være årsag til en bilulykke i Brasilien, hvor et spædbarn blev dræbt, og 15 blev skadet.
En bil ramte torsdag aften lokal tid en menneskemængde på promenaden ved den ikoniske Copacabana-strand i Rio de Janeiro i Brasilien.
Et otte måneder gammelt spædbarn har mistet livet. Derudover er 15 personer kommet til skade efter den voldsomme ulykke.
Det bekræfter en betjent fra Copacabanas politistation over for Reuters.
Ifølge politiet var der ikke tale om en bevidst handling.
Bilisten fra den forulykkede bil forsøgte i første omgang at flygte fra ulykkesstedet. Politiet fik dog hurtigt fat i ham.
Nyhedssiden G1 skriver ifølge Reuters, at bilisten oplyste, at han havde fået et epileptisk anfald, og at det skulle have forårsaget ulykken. Der blev angiveligt fundet epilepsimedicin i bilen.
Politiet har endnu ikke kunnet bekræfte, om manden har epilepsi.
Ifølge vidner var bilen i høj fart, da den forulykkede. Den kørte over en cykelsti og på tværs af fortovet. Her ramte den adskillige personer og bragede gennem borde og stole, inden den stoppede i strandens sand.
Copacabana er en af verdens mest kendte strande, og særligt i disse dage er der ved at være travlt omkring stranden.
Der er nemlig blot tre uger til, at den populære karneval begynder i Rio de Janeiro. Derfor er både lokale og turister så småt begyndt at samle sig i byen forud for festlighederne, der løber fra 9. til 14. februar.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie