Spansk politi har anholdt seks ledende medlemmer af den baskiske løsrivelsesbevægelse ETA's politiske gren, Batasuna, oplyser den spanske statsradio RNE.
En talsmand for Spaniens indenrigsministerium oplyser, at operationen rettet mod Batasuna tirsdag aften fortsat var i gang. Han ønskede dog ikke at uddybe dette.
Ifølge radioen blev de seks Batasuna-medlemmer anholdt efter anmodning fra landsretsdommer Baltasar Garzon. Blandt de anholdte er Batasuna-partiets leder, Arnaldo Otegi, som tidligere har siddet fængslet for blandt andet at have støttet terrorisme.
Batasuna er et af adskillige politiske partier, der i 2003 blev erklæret ulovlige i Spanien i henhold til landets antiterrorlovgivning.
ETA, hvis komplette navn Euskadi ta Askatasuna betyder Basisk Hjemland og Frihed, blev grundlagt for 50 år siden. Bevægelsens væbnede kamp for et uafhængigt baskerland har hidtil kostet flere end 800 mennesker livet.
Sikkerhedsstyrker mener, at ETA er blevet betydeligt svækket de senere år på grund af hundredvis af anholdelser af medlemmer i både Spanien og Frankrig.
I søndags pågreb fransk politi to formodede ETA-medlemmer i det sydlige Frankrig, da de angiveligt var på vej til et våbenlager.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie