Statoil skærer medarbejderstaben med op mod 1500
Det er anden gang på to år, at olie- og gasselskabet gennemgår effektivisering, som koster flere end 1000 job.
Det norske olie- og gasselskab Statoil reducerer medarbejderstaben med 1100-1500 ansatte og 525 konsulenter, oplyser selskabet i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet NTB.
Koncerndirektør Anders Opedal kalder beslutningen nødvendig for at sikre Statoils økonomiske velbefindende i fremtiden.
- Vi beklager behovet for yderligere reduktioner, men det kræves for at styrke Statoils konkurrenceevne og sikre den fremtidige værdiskabelse, siger Anders Opedal.
Det er selskabets mål, at reduktionen skal ske ved frivillighed, og Statoil vil inden udgangen af juli oplyse i hvilke afdelinger, der skal skæres.
- Beslutninger om bemandingsreduktioner som følge af effektivisering vil blive taget i de enkelte forretningsområder baseret på vurderinger, som involverer ledere, tillidsfolk og lokale drøftelser, siger personaledirektør Magne Hovden.
Siden udgangen af 2013 er Statoils medarbejderstab reduceret med 1340 fastansatte og 995 eksterne konsulenter.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie