Stort antal mennesker omkommer ved skibsforlis i DR Congo
Lokale og pårørende har samlet sig ved søens bred i havnen Kituku i Goma for at følge redningsarbejdet og eftersøgningen efter savnede. Foto: Stringer/Reuters
Båd med hundredvis af mennesker forlist i DR Congo. Stor usikkerhed om antallet af ofre. Men det er mange.
Mindst 78 mennesker er meldt omkommet ved et forlis med en båd på Kivusøen i Demokratiske Republik Congo, DR Congo, i Afrika.
Det siger guvernøren i South Kivu-provinsen.
Lokale myndigheder oplyser ifølge AFP, at 23 lig er bjærget.
Der var 278 mennesker om bord på båden, siger guvernøren.
Der er torsdag aften fortsat usikkerhed om både antallet af ofre, savnede og antal mennesker om bord.
Kivusøen, eller Lake Kivu, ligger i grænseområdet mellem DR Congo og Rwanda nær storbyen Goma.
Tidligere torsdag skrev nyhedsbureauet dpa, at båden kæntrede, kort før den lagde til kaj. Den skal have været blot 100 meter fra destinationen.
Øjenvidner sagde da, at der havde været omkring 450 mennesker om bord.
Båden sejlede fra Minova i naboprovinsen South Kivu til Goma.
Vejsystemet i området er ikke særlig udbygget, og det betyder, at både og færger på søer og floder er det eneste transportmiddel for mange mennesker.
Forfærdelige bådulykker er ikke sjældne i Afrika.
Skibene er ofte gamle, i dårlig stand, og de har ofte langt flere mennesker om bord, end det er forsvarlig.
I tirsdags omkom mindst 60 mennesker i det nordlige Nigeria, da et skib sank på Niger-floden.
Ifølge myndighederne var der 300 om bord.
150 mennesker er savnet efter forliset.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie