Støv plager Tyrkiet efter jordskælv: Det kommer til at dræbe os

En gravemaskine borer sin skovl ind i resterne af en beskadiget bygning i det sydøstlige Tyrkiet.

Murbrokker og bygningsrester falder sammen - og en støvsky stiger til vejrs.

Støv er den seneste plage, som overlevende efter februars jordskælv i Tyrkiet og Syrien står over for.

Det kan lyde som et mindre problem med tanke på de over 55.000, der døde i skælvene.

Men for tusindvis af indbyggere i byen Samandag, som er indhyllet i en grålig sky, er det alvor.

- Vi overlevede jordskælvet, men støvet kommer til at dræbe os, siger Michel Atik, grundlægger og præsident for Samandags Miljøbeskyttelsesforening.

- Vi kommer til at dø af luftvejssygdomme og lungekræft på grund af alle de skadelige materialer.

Mange skadelige stoffer, blandt andet asbest, blev frigivet under jordskælvene.

Eksperter har vurderet, at støvskyerne kan gøre skade på floder og planter såvel som lunger og organer.

Ali Kanatli er læge i byen Antakya omkring 26 kilometer fra Samandag.

Han har allerede set eksempler på "allergier, astma og bronkitis". Men han frygter især langtidseffekterne, blandt andet højere kræftrater.

Ikke før 2013 forbød Tyrkiet mineralet asbest, som kan forårsage visse typer af kræft.

De fleste bygninger, som gik til grunde i jordskælvene, er ældre, forklarer lægen.

- I tillæg til asbest har vi bly i maling og tungmetaller i elektronisk udstyr som tv-apparater, siger han.

Fem måneder efter skælvet står Tyrkiet stadig med et enormt oprydningsarbejde.

Regeringen anslår, at næsten 2,6 millioner bygninger er blevet ødelagt.

Skaderne kan løbe op i over 650 milliarder kroner. Lørdag vedtog parlamentet i Ankara en forøgelse af finansloven for 2023 på 280 milliarder kroner.

Skattestigninger, som rammer borgerne, er med til at finansiere omkostningerne.

Ifølge FN's miljøprogram, Unep, skal omkring 210 millioner ton murbrokker bortskaffes.

Til sammenligning drejede det sig efter angrebet på World Trade Center 11. september 2001 om 1,8 millioner ton murbrokker.

Flere lossepladser er skudt op på grænsen til Syrien for at håndtere affaldet. En af dem ligger meget tæt på en olivenlund, en anden tæt på et beskyttet naturområde.

33-årige Cagdas Can er med i en miljøgruppe, der følger genopbygningen.

Han ser med bekymring på lastbiler fyldt med murbrokker, mens de forlader Samandag og sætter kurs mod en losseplads tæt på en af Tyrkiets længste strande.

- Det eneste, de går op i, er at få jern og metal, siger han.

- Ingen har masker på. Nedrivningspladserne er hverken tildækkede eller bliver sprøjtet til med vand. Det samme gælder for lastbilerne, hvilket ellers er lov.

Can siger, at miljøorganisationer har lavet menneskekæder for at forsøge at stoppe det.

- Men politiet greb ind. 18 personer blev anholdt, og jeg fik brækket kravebenet, hævder han.

En træt lokalbefolkning har ikke mobiliseret sig, forklarer han. Men lokale er bekymrede.

64-årige Mithat Hoca sælger grøntsager i en bod i det centrale Samandag.

- Børnene er de første, som bliver påvirket, siger han.

- De hoster meget. Det samme gør vi. Når det blæser, er alt dækket af støv.

/ritzau/