Dominique Strauss-Kahn måtte torsdag møde op på en politistation i Paris, hvor han ansigt til ansigt mødtes med forfatteren Tristane Banon.
Hun beskylder Strauss-Kahn, den detroniserede eks-chef for Den Internationale Valutafond (IMF), for i 2003 at have forsøgt at voldtage hende i en lejlighed i Paris.
Det var ellers ventet, at mødet mellem de to skulle finde sted tidligere på ugen, men det kom så først i stand torsdag formiddag.
Sådanne konfrontationer er ikke unormale i fransk retspleje. De to mødes uden deres advokaters tilstedeværelse.
Sådanne møder kan føre til, at sagen indstilles, hvis anklagemyndigheden finder, at der ikke er grundlag for en sag, måske på grund af forældelse.
I forvejen har politiet afhørt omkring 20 personer i sagen, herunder den socialistiske leder Francois Hollande, der er et godt bud på socialisternes kandidat til præsidentvalget i foråret.
Banon kom første gang med sine anklager i et tv-program i 2007, og hun har så gentaget dem i forbindelse med den nylige sag, hvor Strauss-Kahn blev beskyldt for sexovergreb på en stuepige på et hotel i New York.
Det var denne sag, der førte til, at han gik af som IMF-chef.
Siden lod en domstol i New York sagen falde på grund af tvivl om stuepigens troværdighed.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie