Dominique Strauss-Kahn, den tidligere chef for Den Internationale Valutafond (IMF), fejrede fredag aften sin løsladelse med et restaurantbesøg sammen med sin kone.
Franskmanden fik tidligere fredag ophævet den husarrest, som han har været under stort set siden en stuepige anmeldte ham for et seksuelt overgreb i midten af maj.
Strauss-Kahn og konen Anne Sinclair blev spottet sammen med et andet par af en journalist fra nyhedsbureauet AFP på restauranten Scalinatella, der ligger på New Yorks Upper West Side.
Ifølge Silvia Grottola, en canadisk gæst på restauranten, blev Strauss-Kahn genkendt under middagen af andre gæster, som ønskede at hilse på den stadig sigtede franskmand.
Den tidligere IMF-chef blev løsladt af en dommer, efter anklagemyndigheden fortalte retten, at den afrikanskfødte kvinde, der har anklaget Strauss-Kahn for overgrebet, har løjet foran en jury.
Sagen mod Strauss-Kahn er angiveligt tæt på at blive droppet, da kvindens vidneudsagn og forklaringer til politiet i flere tilfælde er usande eller usammenhængende.
Efter husarresten er ophævet, kan franskmanden frit rejse rundt i USA, men myndighederne beholder hans pas, indtil det er afgjort om anklagerne opretholdes.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie