Svampesamlers fund menes at være forsvundet piges knogler
Retsmedicinsk undersøgelse peger på, at man har fundet ligrester af tysk pige, som forsvandt sporløst i 2001.
Knoglerester fundet i en skov i den tyske delstat Thüringen stammer med stor sandsynlighed fra en lille pige, som forsvandt for 15 år siden.
En foreløbig retsmedicinsk undersøgelse peger på, at ligresterne kan være fra Peggy, som var ni år, da hun i 2001 forsvandt sporløst, oplyser politiet i Oberfranken og en anklager i Bayreuth.
- Vi mener, at det med stor sandsynlighed er bevist, siger ledende anklager Herbert Potzel.
En svampesamler fandt lørdag nogle knoglestykker i en skov få kilometer fra Peggys barndomshjem.
På stedet, hvor knoglerne lå, er der fundet andre ting, der peger i retning af den dengang niårige pige.
De retsmedicinske undersøgelser har endnu ikke givet et klart svar på dødsårsagen.
Peggy har ikke været set siden 7. maj 2001. Hun forsvandt sporløst på vej hjem fra skole, og flere ugers eftersøgning gav intet resultat.
Tre år senere blev en mentalt handicappet mand dømt for drab på Peggy. Han blev frifundet 10 år senere i 2014.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie