En svensk fængselsbetjent i fængslet i Huddinge ved Stockholm er blevet banket ihjel af en indsat. Fagforening rejser alvorlig kritik, mens der er sat undersøgelser i gang om hændelsen, der savner fortilfælde i Sverige.
- Jeg kan ikke huske noget lignende tilfælde, og jeg har arbejdet med kriminologi i 35 år. Dette dødsfald er en begivenhed uden fortilfælde, siger den professor Jerzy Sarnecki, Stockholms Universitet.
Ved 10.30-tiden mandag blev fængselsbetjenten, en 25-årig kvinde, overfaldet alvorligt og uprovokeret af en indsat i forbindelse med en gårdtur. Den kvindelige betjent blev ført til sygehus, men hendes liv stod ikke til at redde.
Politiet har indledt en drabsefterforskning mod den sigtede mand, som skal være i 30-års-alderen og tidligere sigtet for drabsforsøg.
Sanecki understreger, at fængsler er blandt de farligste arbejdspladser overhovedet med indsatte som lider af misbrug og sociale problemer.
- Jeg kan ikke understrege det tilstrækkeligt, hvor desperate de indsatte kan være, siger han.
Den svenske kriminalforsorgs sikkerhedschef, Christer Isaksson, siger, at det er klart, at man gør sig nogle overvejelser om, hvorvidt der skal ændres på rutinerne. Han påpeger, at episoden undersøges af både kriminalforsorgen og politiet.
Fagforeningen Sekos formand Janne Rudén kritiserer arbejdsforholdene, som er præget vold og trusler om vold.
- Situationen inden for kriminalforsorgen er uacceptabel, skriver Rudén i en erklæring.
På et pressemøde i fængslet blev det klart, at manden havde benyttet en stump genstand under overfaldet. Regionchefen for kriminalforsorgen Gunilla Tennert ville ikke komme ind på, hvad der var blevet slået med.
Den kvindelige betjent har arbejdet i fængslet siden juni sidste år, og fængselsledelsen har kun lovord til overs for hende.
/ritzau/TT
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned