Svensk indsatsleder: Det som krænkede vores vand er væk
Kontreadmiral og stedfortrædende indsatschef Anders Grenstad. Foto: Jonas Ekstromer/AP/POLFOTOJonas Ekstromer/AP/POLFOTO
Ifølge det svenske forsvar er et "fremmed undervandsobjekt" ikke længere i den stockholmske skærgård.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Efter syv dages jagt på det, som svenske medier har spekuleret i var en russisk ubåd, har det svenske forsvar fredag indstillet eftersøgningen i Stockholms skærgård.
Kontreadmiral og stedfortrædende indsatschef Anders Grenstad siger på et pressemøde i Stockholm, at den "fremmede undervandsvirksomhed" ikke længere er i Stockholms skærgård.
Han siger dog, at der har været mindst et fremmed objekt i skærgården i løbet af de seneste syv dage.
- Den eller de, som krænkede vores vand, er væk. Vi mener ikke længere, at det vil give os flere oplysninger at blive derude. Vi har tilstrækkelig med information, siger Anders Grenstad.
- Vi udelukker, at der er tale om en konventionel ubåd, men det kan have været et mindre fartøj eller noget andet. Hvis der er tale om et undervandsfartøj, er der tale om et mindre fartøj, siger han.
Annonce
Det svenske forsvar oplyste fredag morgen, at man indstiller eftersøgnings-operationen i den stockholmske skærgård.
Operationen menes at have kostet omkring 20 millioner svenske kroner. Anders Grenstad vurderer, at det ligger inde for budgetrammerne.
- Det har været det værd, eftersom vi med alle til rådighed stående midler skal forhindre, at denne form for aktivitet foregår i vores farvande, siger Anders Grenstad.
Forsvarets efterretningseksperter vil nu bruge tid på at analysere alle informationer, der er blevet indhentet i løbet af den syv dage lange eftersøgning i den stockholmske skærgård.
Kontreadmiral og stedfortrædende indsatschef Anders Grenstad. Foto: Jonas Ekstromer/AP/POLFOTOJonas Ekstromer/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie