Et sim-kort, der tilhører en svensk mor til to børn, er blevet fundet i en pc, som tilhører Anders Behring Breivik. Kortet blev fundet under politiets ransagning af den 32-årige terrorsigtede nordmands gård på Åsta udenfor Oslo.
Kvinden blev i slutningen af november afhørt af svensk politi, skriver den norske avis VG.
Under afhøringen skal den kvinden have forklaret, at hun købte et mobilt bredbåndsabonnement og usb-stikken med sim-kortet sammen med en bærbar pc i 2009. Hun bruger stadig begge dele og betaler for abonnementet hvert kvartal.
Ifølge VG har kvinden angiveligt ikke været i Norge i de seneste 15 år, og hun skal have omtalt situationen som "uvirkelig".
Svenske teleeksperter siger, at det er muligt at kopiere sim-kort, men at det er vanskeligt at gennemføre.
Politiadvokat Pål-Fredrik Hjort Kraby, Oslo Politidistrikt, siger, at han ikke ønsker at kommentere sagen. Han bekræfter dog, at politiet fortsat arbejder med at gennemgå Breiviks pc og flere harddiske.
Det mobile bredbånd er leveret af det svenske teleselskab Telia, som ikke har svaret på VG's henvendelser.
Anders Behring Breivik sidder varetægtsfængslet, efter 22. juli ved to terrorangreb at have dræbt 77 personer med en bombe i Oslo og ved en massakre på Utøya.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie