Det var med stor sandsynlighed ammunition fra egne rækker, der sidste år slog to svenske officerer og en lokal tolk ihjel på slagmarken i Afghanistan.
Det rapporterer TV4Nyheterna.
Den svenske tv-kanal har fået adgang til en hemmeligstemplet obduktionsrapport samt til forsvarets egen udredning om den ulyksalige episode, der fandt sted i byen Gor Tepa 7. februar 2010.
De nye oplysninger river tæppet væk under den officielle forklaring fra det svenske forsvar og den Nato-ledede ISAF-styrke, som hidtil har hævdet, at soldaterne blev skudt på klos hold af en oprører.
TV4Nyheterna har bedt en stribe eksperter analysere rapporten fra obduktionsbordet, og de peger på en entydig konklusion.
- De skader, som var påført de svenske soldater, er mellem 5 og 6 millimeter, og det er umuligt at kugler på 7,62 millimeter forårsager sådanne skader. Da ville skaderne have været større, siger Bo Wide, som er en af Sveriges mest erfarne drabsefterforskere.
Dermed taler intet for, at de dødelige skud kom fra russisk-producerede automatvåben, som oprørsstyrkerne bruger.
- Det virker mest sandsynligt, at de kom fra en kaliber 5.56, vurderer den pensionerede retsmediciner Jan Lindberg.
Dermed stemmer kuglehullerne overens med den kaliber, som svenske soldater bruger, lyder det.
Den svenske forsvarsledelse vil ikke kommentere de nye oplysninger.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie