To svensksomaliere skal fire år i fængsel for at have samarbejdet om at forberede terrorangreb.
Dommen faldt onsdag i landsretten i Göteborg.
De to mænd blev dømt for samarbejde med den militante islamiske organisation al-Shabaab i Somalia.
De har foretaget rejser til Somalia, og det vakte det svenske sikkerhedspoliti Säpos interesse.
En stor del af bevismaterialet kommer fra netop Säpo. Det gælder almindelig efterforskning, telefon- og rumaflytning.
Det er ikke klart, hvad de havde planer om at foretage sig, og svensksomalierne afviste også anklagerne. Den ene af dem indrømmede, at han havde været i en al-Shabaab-lejr, men sagde, at han flygtede fra den.
Den anden afviste at have været i en lejr, men sagde, at han sympatiserer med den militante gruppe, der sættes i forbindelse med al-Qaeda.
/ritzau/TT/NTB
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie