Aftalen er indgået af den tidligere socialdemokratiske regering. Men oplysningerne har blotlagt uenighed i den svenske regering og fået Miljøpartiet til at anmelde den konservative forsvarsminister Sten Tolgfors til rigsdagens særlige forfatningsudvalg.
- Sverige skal ikke ødelægge sit gode navn og rygte på at støtte diktatoriske militærmagter, siger en talsmand for partiet Gustav Fridolin til avisen Expressen.
- Vi anmelder i dag Tolgfors til forfatningsudvalget KU. Det må undersøges, hvorvidt forsvarsministeren har handlet i tråd med Sveriges demokratiske principper, siger Gustav Fridolin fra Miljøpartiet.
Forskningsinstituttet, som bistår Saudi-Arabien med projektet, har sendt eksperter til landet. Det har Sveriges Radio fået bekræftet af Dick Sträng, som ledede projektet frem til 2010. Han siger, at den svenske regering har fuldt kendskab til arbejdet.
Statsminister Fredrik Reinfeldt erkender, at der ligge en aftale med saudierne, som den svenske regering har tænkt sig at overholde.
- Vi har siden 2005 haft en aftale med Saudi-Arabien. Vi har den ordning, at vi i Sverige også efter et regeringsskifte holder sådanne aftaler, og det er regeringens ansvar, at alle love på området er på plads, siger han og afviser at oplyse detaljer om aftalerne.
Expressen har forsøg at få en kommentar fra forsvarsminister Sten Tolgfors, men han henviser til, at han hverken kan bekræfte eller dementere oplysningerne, da sagen er hemmeligstemplet.
Men sagen skaber splid i regeringen. Folkpartileder og vicestatsminister Jan Björklund mener ikke, at Sveriges samarbejdsaftale med Saudi-Arabien er acceptabel.
- Nej, jeg er vældigt kritisk over for aftalen, siger han og oplyser, at de tre borgerlige regeringspartier i 2010 forhandlede om, hvorvidt aftalen skulle forlænges. Folkpartiet var imod, men Centerpartiet og Moderaterna var for.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie