Sverige vedtager omstridt grundlovsændring om spionage
Riksdagen vedtog onsdag den omstridte ændring af grundloven med stemmerne 270 for og 37 imod. (Arkivfoto). Foto: Tt News Agency/Reuters
Det bliver fremover strafbart at dele oplysninger, som kan skade Sveriges forhold til andre lande.
Den svenske Riksdag har onsdag med et overvældende flertal vedtaget en omstridt grundlovsændring om spionage.
Lovændringen betyder, at en række forbrydelser med relation til spionage og deling af fortrolige oplysninger indføres i straffeloven.
Riksdagen vedtog ændringen med stemmerne 270 for og 37 imod.
Det bliver nu under visse omstændigheder strafbart uden tilladelse at dele hemmelige oplysninger om Sveriges internationale samarbejder.
Det kan også straffes, hvis man videregiver oplysninger, som kan skade Sveriges forhold til et andet land eller en international organisation.
Socialdemokraterna er blandt de partier, der onsdag har stemt for.
Den tidligere statsminister Magdalena Andersson (S) forklarer, at det handler om at rette op på mangler i den nuværende lovgivning.
- Det er et hul, vi har haft i lovgivningen, og som vi bliver nødt til at lukke. Det handler om Kongerigets sikkerhed, siger hun ifølge svenske SVT.
Inden onsdagens debat i Riksdagen blev statsminister Ulf Kristersson fra Moderaterna spurgt, hvad lovændringen vil løse af problemer.
- Der er længe blevet påpeget et hul i svensk lovgivning, som gør det sværere for os at samarbejde med andre lande i internationale operationer.
- Så det er rimeligt, hvis Sverige vil være med i de operationer, at vi har en lovgivning, som andre nordiske lande også har, og som tager hensyn til journalistisk arbejde, lyder svaret fra Ulf Kristersson.
Lovændringen er ikke vedtaget uden kontrovers i Sverige.
Flere medier - herunder SVT og Sveriges Radio - har blandt andet kritiseret den for at begrænse ytrings- og pressefriheden og for at skade demokratiet.
Kritikere mener desuden, at det vil have en tilbageholdende virkning på whistleblowere og andre vigtige kilder for journalister.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie