Sydafrikas nye præsident: Vi bør lægge negativitet bag os
Sydafrikas nyudnævnte præsident, Cyril Ramaphosa, hyldede fredag "et nyt daggry" for landet i sin første politiske tale, efter at have overtaget landets øverste embede efter den skandaleombruste Jacob Zuma. Foto: Reuters/Pool
Reuters/Pool
- Vi bør lægge den negativitet, som har præget vort land, bag os, siger Cyril Ramaphosa i tale til nationen.
Sydafrikas nyudnævnte præsident, Cyril Ramaphosa, hyldede fredag "et nyt daggry" for landet i sin første politiske tale som leder, efter at have overtaget landets øverste embede efter den skandaleombruste Jacob Zuma.
- Vi bør lægge al den negativitet, som har præget vort land, bag os, fordi vi står foran et nyt daggry. Et vidunderligt nyt daggry er kommet, siger Ramaphosa i sin første tale om landets tilstand.
I den ambitiøse og vidtrækkende tale, som Ramaphosa holdt i parlamentet i Cape Town, lovede den nye leder, at Sydafrikas kriseramte økonomi vil blive rettet op, at arbejdsløsheden vil blive bragt ned og den nationale gæld vil blive bragt under kontrol.
- Mange svære og hårde beslutninger må træffes for at rette op på underskuddet i det nationale budget, fastslår han.
Cyril Ramaphosa blev i parlamentet torsdag valgt som landets nye præsident.
Kort efter blev ANC-partilederen også formelt taget i ed som præsident.
Ramaphosa har lovet, at han vil sætte ind mod den omfattende korruption i landet. Det var netop de talrige anklager om korruption, der fældede Zuma og forværrede krisestemningen i landet.
Den nye præsident har lovet, at han snarest vil indkalde til et møde med alle partiledere.
En mistillidsafstemning vendt mod Zuma var planlagt i parlamentet torsdag, men den blev aflyst, efter at præsidenten selv erklærede, at han gik af.
Det var ANC, som Jacob Zuma indtil december var leder af, der havde krævet hans afgang på grund af de mange korruptionsanklager.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie