Det første forhør af den krigsforbrydermistænkte serbiske general Ratko Mladic torsdag blev kort og måtte afbrydes, da han ikke var i stand til at svare på en dommers spørgsmål.
En læge skal nu undersøge Mladics helbred for at finde ud af, om han kan gennemføre planlagte forhør fredag, siger hans advokat Milos Saljic til serbiske medier.
- Dommeren forsøgte at udspørge Ratko Mladic. Men han (Mladic) var i en vanskelig fysik og psykisk tilstand. Det er svært at kommunikere med ham, siger advokaten efter det første retsmøde, efter at Mladic blev anholdt torsdag morgen.
Den 69-årige Mladic er eftersøgt for folkedrab af FN's Krigsforbrydertribunal for Det Tidligere Jugoslavien. Han har været eftersøgt i 16 år.
Serbiske medier skriver, at Mladic er ved dårligt helbred og delvist handicappet efter at have fået en hjerneblødning på et tidspunkt.
Der er dog forskellig opfattelse af forløbet af det første retsmøde torsdag. Viceanklager ved domstolen i Beograd Bruno Vekaric siger, at Mladic var i stand til at kommunikere med dommeren og svare på spørgsmål.
- Han kommunikerer. Han er klar over, at han er anholdt, og hvor han befinder sig. Han sagde, at han ikke anerkender FN's krigsforbryderdomstol i Haag, siger viceanklageren og modsiger dermed udtalelserne fra Mladics advokat Milos Saljic.
Mladic var i besiddelse af to ladte pistoler, men modsatte sig ikke at blive anholdt, da han blev pågrebet i et hus i en landsby i den nordøstlige del af Serbien tidligt torsdag.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie