Syrien fordømte mandag Den Arabiske Liga og talte om en "sammensværgelse" i organisationen, fordi den i et nyt fredsudspil har opfordret præsident Bashar al-Assad til at træde tilbage og lade sit land styre af en enhedsregering.
- Syrien afviser beslutningerne fra Den Arabiske Ligas ministerråd. Det anser dem for at være en krænkelse af den nationale suverænitet og en grov indblanding i dets interne anliggender.
- Forslaget er "et komplot mod Syrien", siger en højtstående embedsmand til det statslige nyhedsbureau Sana.
Syrien har ikke afvist Ligaens beslutning om at lade arabiske observatører blive i Syrien i endnu en måned, selv om deres tilstedeværelse har været omstridt og ikke har lagt en dæmper på volden i landet.
Ifølge aktivister er mindst 600 blevet dræbt, mens observatørerne har været der.
Den sudanesiske general, der leder observatørerne, siger imidlertid de syriske aktivister imod.
- Efter vores mission begyndte er volden taget af i intensitet, siger Mohammed al-Dabi, som kun har registreret 136 dødsfald på begge sider under sit ophold i landet.
Saudi-Arabien, der opfatter Iran, Syriens allierede, som en fjende, har trukket sine egne folk hjem i protest mod, at styret i Damaskus ikke støttede en tidligere fredsplan fra Ligaen.
I Damaskus' gader er der ikke mange, som tror på, at udlandet kan bidrage til en løsning på krisen.
- Jeg ønsker stabilitet og vil se mine børn vokse op. Kan Den Arabiske Liga opnå det for os? Nej, siger Mohammed Wahbi, en forretningsindehaver i Damaskus.
- Vi har ingenting i vore forretninger, siger en anden butiksejer, Akeel Shehadi.
En mellemøstkommentator i Beirut, Rami Khouri, siger, at det usædvanligt skarpe initiativ fra Den Arabiske Liga var "klart dårligt nyt" for Assad.
- Forslaget fra Ligaen er et ret dramatisk tegn på, hvor meget troværdighed og legitimitet Assad har mistet i regionen, siger han.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie