Syriens præsident Bashar al-Assad tilbyder nu amnesti til oprørere, der overgiver sig og indleverer deres våben inden for en uge.
Med udspillet håber præsident Bashar al-Assads regime at få dæmmet op for den folkelige opstand mod diktaturet.
- Alle, som bærer, har købt eller solgt våben, og som ikke har dræbt nogen med dem, og som overgiver sig til politiet inden næste lørdag, bliver ikke straffet, hedder det i en erklæring fra regimet.
Talsmænd for oppositionen siger, at de ikke lader sig overbevise, og at modstanden fortsætter.
De påpeger samtidig, at regimets soldater ikke er holdt op med at foretage anholdelser eller dræbe systemkritikere.
Der er fredag således meldinger om, at syriske soldater har dræbt to civile i den højspændte by Homs.
USA advarer om, at der ikke er opmuntrende tegn på mindre vold, efter at syriske soldater torsdag dræbte 20 civile.
USA forventer, at Den Arabiske Liga vil gribe ind, hvis Syrien ikke lever op til sit løfte om at stoppe al vold mod civile og trække sine soldater ud af Syriens byer, herunder Homs.
Byen har været centrum for de hidtil usete demonstrationer mod præsident Bashar al-Assads regime.
Fredag åbnede soldater i kampvogne så igen ild mod adskillige boligkvarterer i Homs.
- To personer blev dræbt, heriblandt en kvinde, da Baba Amro-kvarteret blev beskudt med tunge maskingeværer, siger menneskerettighedsgruppen Syrian Observatory for Human Rights.
Allerede inden fredagsbønnen marcherede snesevis af demonstranter, heraf flere maskerede, gennem hovedstaden Damaskus og råbte regeringsfjendtlige slagord.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie