Syrisk oprørsgruppe fortrænger oprørsgruppe i blodig kamp
Selvom de to grupper har samme overordnede mål om at vælte Assad, har de søndag været i blodig kamp.
En syrisk oprørsgruppe har erobret en østlig forstad til Damaskus efter kampe mod en rivaliserende gruppe, som også kæmper imod præsident Bashar al-Assads styre, lyder det fra en observatørgruppe.
Krigere fra Islams Hær tørnede søndag sammen med medlemmer af Nationens Hær i forstaden Douma, meddeler Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, som er baseret i Storbritannien.
Observatørgruppen baserer dens oplysninger på et netværk af kilder i det borgerkrigshærgede land.
Begge grupper er sunnimuslimske og kæmper for samme overordnede mål, og kampene skal formentlig derfor ses som en magtkamp om styrke og territorium.
Adskillige af gruppernes medlemmer skal være dræbt i kampene, og Islams hær har taget mange af de rivaliserende krigere som fanger.
Både Islams Hær og Nationens Hær har tidligere kæmpet imod syriske regeringssoldater om kontrollen med Douma, som ligger strategisk vigtigt på en af hovedvejene mellem Damaskus og Homs.
Krigen i Syrien har varet i snart fire år, og flere end 200.000 meldes dræbt, mens millioner af mennesker er drevet på flugt.
Den syriske regering sagde kort før nytår, at den er parat til at deltage i "forberedende konsultationer" i Moskva om mulige fredsforhandlinger med benblik på at få afsluttet borgerkrigen.
Tidligere forsøg på at indgå seriøse forhandlinger er strandet på oppositionens krav om, at Bashar al-Assad skal træde tilbage.
Det har præsidenten afvist med henvisning til, at alene det syriske folk skal bestemme, hvem der sidder på posten.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie