Taliban dræber fem betjente i angreb på politistation
Den militante Taliban-bevægelse har taget skylden for angreb mod afghansk politistation med flere dræbte. Foto: Free/Colourbox/arkivfoto
Free/Colourbox/arkivfoto
Der er blevet brugt bomber og skydevåben i et Taliban-angreb i det østlige Afghanistan søndag.
Fem politibetjente er blevet dræbt og 22 andre personer såret i et Taliban-angreb mod en politistation i det østlige Afghanistan søndag.
Det fremgår af en meddelelse fra guvernørens kontor i Paktia-provinsen, hvor angrebet fandt sted.
Angrebet gik i gang klokken seks søndag morgen. En selvmordsbomber sprængte sig selv i luften i et køretøj ved indgangen til politiets hovedkvarter i byen Gardez.
Seks yderligere gerningsmænd stormede derefter stationen. Specialstyrker skød og dræbte hurtigt fire af Taliban-folkene, men det tog flere timer at nedkæmpe de resterende to gerningsmænd, lyder det.
Blandt de sårede er ni politifolk og 13 civile. Mens nyhedsbureauet AFP melder om fem dræbte betjente, skriver Reuters, at antallet af omkomne politifolk er seks. Det tal stammer fra regionens politichef.
Taliban har taget skylden for angrebet. Den militante gruppes talsmand, Zabihullah Mujahid, siger, at det blev udført, ved at Taliban først udløste en bilbombe og derefter sendte oprørere ind i bygningen og skød mod politiet.
I sidste måned blev Taliban også udpeget til at have stået bag et angreb mod en bank i samme område. Her mistede to politifolk livet, og 31 personer blev såret.
Taliban har skruet op for hyppigheden af angreb i den muslimske fastemåned ramadan, der slutter i den kommende weekend.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie