Talibanere holdt fridag i forlystelsespark
Med deres våben nonchalant hængende ved skulderen holdt hundredvis af Talibans folk en sjælden fridag i en populær forlystelsespark uden for Kabul. Foto: Jorge Silva/Reuters
Jorge Silva/Reuters
Den sjældne fridag for en stor gruppe talibanere kom efter måneder med konflikt og voldsomme spændinger.
Med deres våben nonchalant hængende ved skulderen holdt hundredvis af Talibans folk en sjælden fridag i en populær forlystelsespark uden for Kabul.
Det skete på sandbankerne ved den afghanske hovedstads Qargha vandreservoir, hvor de gik rundt mellem radiobiler, gynger og karruseller.
- Jeg morer mig over at komme til at Kabul, og komme herud til Qargha for første gang ... Vi er her blevet hilst velkomne som brødre.
Det siger den 24-årige Halimi, som ikke ønsker at oplyse sit fulde navn til Reuters.
Talibanerne var svært bevæbnede under hele deres lange forhold i parken, hvor de drak te og købte snacks fra de forskellige boder.
Den sjældne fridag kom fredag efter måneder med konflikt og voldsomme spændinger i landet, efter at militsen har været ved magten i landet siden midten af august.
En del af den store gruppe prøvede de forskellige forlystelser - blandt andet et piratskib, en flyvende karrusel og radiobiler.
Den 25-årige Ziaul Haq strålede, da han kom på ryggen af en hest.
De fleste af militsfolkene havde aldrig tidligere været i storbyen Kabul, og mange af dem var stærkt indstillet på at komme ud til forlystelsesparken så hurtigt som muligt.
Da Taliban var ved magten i 1990'erne var næsten alle former for forlystelser forbudt.
Der har været relativt roligt i Afghanistan efter Talibans magtovertagelse, men en selvmordsbomber dræbte fredag mindst 55 shiamuslimer og sårede 55 andre i en moské i byen Kuduz. Angrebet var det hidtil blodigste siden de amerikanske styrker blev trukket ud af landet i august.
Den regionale gren af Islamisk Stat (IS) har gentagne gange angrebet shiamuslimer i Afghanistan. Både Taliban og IS er sunnimuslimske, men de to grupperinger er dødelige fjender.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie