Taxier blokerer trafik i Buenos Aires efter Uber-indtog
Taxatjenesten blev tirsdag tilgængelig i Argentina, selv om Uber ikke har fået tilladelse af myndighederne.
Mens millioner af kunder verden over har taget Uber til sig, møder den private taxatjeneste modstand fra taxichauffører verden over, hvor end appen bliver tilgængelig.
Tirsdag førte Ubers indtog i Argentina til kaos i hovedstaden, Buenos Aires, da vrede taxichauffører blokerede en række af millionbyens centrale hovedfærdselsårer.
- Ubers smartphone-app vil være tilgængelig fra klokken 16 i dag i Buenos Aires, oplyste selskabet med hovedsæde i San Francisco tirsdag på Twitter.
Uber har ikke fået tilladelse af myndighederne i den sydamerikanske storby endnu.
Udmeldingen fik chaufførerne i mange af Buenos Aires' 38.000 taxier til at se rødt.
Som så mange andre steder i verden er de utilfredse med, at Uber-chaufførerne ikke skal betale for en taxilicens, hvilket giver dem en konkurrencefordel.
- Dét, de har gang i, er ulovligt. De yder ikke en transportservice under den nuværende lovgivning, siger Juan Jose Mendez, chef for transportmyndighederne i Buenos Aires.
Uber hævder, at den yder en samkørselsservice mellem private - ikke en taxiforretning. Uber ejer hverken køretøjerne eller betaler løn til chaufførerne.
Der bor 13 millioner i byen, hvoraf mange dagligt pendler til og fra arbejde.
I Danmark er Uber blevet politianmeldt for at være en ulovlig taxatjeneste, men der er endnu ikke taget stilling til, at om der skal indledes en sag mod Uber for at overtræde personbefordringsloven.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie