Teenager risikerer livstid for skuddrab under raceprotester
Tirsdag aften eskalerede urolighederne i Kenosha i delstaten Wisconsin, hvor der var flere bevæbnede personer på gaden. Teenager er sigtet for to skuddrab denne aften. Foto: Stephen Maturen/Reuters
Stephen Maturen/Reuters
Efter flere dage med voldsomme uroligheder i den amerikanske by Kenosha melder politi om fredelig aften.
Amerikanske anklagere vil have en teenager, der er sigtet for at have dræbt to personer og såret en tredje under raceprotester tirsdag, dømt til livstid.
Det fremgår af anklagepunkterne mod den 17-årige dreng fra distriktsadvokat Michael Graveley torsdag lokal tid ifølge nyhedsbureauet dpa.
Den mest alvorlige anklage lyder på forsætligt drab med brug af farligt våben.
Teenageren blev anholdt onsdag lokal tid, en dag efter at skyderiet fandt sted i forbindelse med protester i Kenosha i delstaten Wisconsin.
Omstændighederne ved skyderiet er uklare, men der var flere bevæbnede personer på gaden den tirsdag aften.
Kenosha med cirka 100.000 indbyggere har siden søndag været præget af uroligheder og demonstrationer, efter at en sort mand, Jacob Blake, blev skudt flere gange af politiet.
Under de første to døgns protester i Kenosha var der tilfælde af vandalisme og ildspåsættelser, som ødelagde flere forretninger og butikker.
Tirsdag eskalerede det med sammenstød mellem demonstranter og hovedsageligt hvide bevæbnede personer, der hævdede at være medlemmer af militsgrupper, som ville beskytte lokale forretninger i byen mod at blive ødelagt eller plyndret.
Lokalpoliti fortæller torsdag lokal tid, at efter mange dage med uroligheder var onsdag aften forløbet meget "meget fredeligt".
Myndighederne i Kenosha havde onsdag lokal tid beordret et udgangsforbud gældende fra klokken 19.00 til 07.00 resten af denne uge, skriver AFP.
Jacob Blake blev skudt af politiet søndag i Kenosha, da han var ved at stige ind i sin bil, hvor hans tre børn sad.
Blake overlevede, men det er usikkert, om han kommer til at gå igen, har hans far oplyst til ABC News.
Faren fortæller torsdag til Chicago Sun-Times, at Blake ligger i håndjern i sin hospitalsseng.
Betjenten, der affyrede skuddene, er blevet identificeret og sendt på orlov.
Det amerikanske justitsministerium indledte en føderal efterforskning af Blake-skyderiet onsdag.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie