Thailands populære konge, Bhumibol Adulyadej, som er verdens længst regerende monark, er ved at komme sig på et hospital i hovedstaden Bangkok.
Den 81-årige konge har været indlagt med feber siden lørdag aften, hvor han klagede over træthed.
- I det seneste døgn er feberen faldet, men majestæten har stadig ingen appetit, oplyser hoffet.
Massevis af thailændere har været forbi hospitalet for at udtrykke deres ønske om, at kongen snart må blive rask. Flere har efterladt blomster til den gamle monark.
Premierminister Abhisit Vejjajiva siger dog, at kongen ikke fejler noget alvorligt.
- Hans majestæt vil snart være frisk igen, lyder det fra premierministeren.
Kong Bhumibol er bredt respekteret af thailænderne uanset deres politiske tilhørsforhold, og i store dele af befolkningen nyder han næsten gudeagtig status.
Bhumibol har været en samlende figur i sin 63-årige regeringstid, der har budt på 23 statsledere, 17 forfatninger og mere end et dusin statskup.
I december aflyste han sin årlige fødselsdagstale. Også dengang skyldes det, at monarken havde fået feber.
Kong Bhumibol tilbragte sidste år flere uger på hospitalet med kredsløbsproblemer, og der er derfor voksende bekymring for hans helbred i den thailandske befolkning.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie