Ti omkommer i sammenstød mellem bus og lastbil i Kina
En passagerbus kolliderede med en cementbil sent torsdag aften i Kina. 38 meldes kvæstet.
Ti mennesker er omkommet, mens yderligere 38 er kvæstet, efter at en passagerbus kolliderede med en cementlastbil i det sydvestlige Kina sent torsdag aften.
Det oplyser kinesiske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP.
Ulykken fandt sted i Yunnan-provinsen tæt på grænsen til Myanmar.
Ni personer blev dræbt omgående ved ulykken, mens en person omkom af sine kvæstelser på hospitalet.
Trafikulykker med dødelig udgang sker jævnligt i Kina, hvor der er få trafikreguleringer og få færdselsbetjente.
I 2015 blev der således registreret 180.000 trafikuheld, hvilket resulterede i 58.000 dræbte, oplyste myndighederne i landet i december.
Især ulykker med overfyldte busser, der kører lange distancer i det folkerige land, er med til at trække antallet af trafikdræbte op i Kina.
I december omkom 18 mennesker, da en bus kørte i en sø i byen Wuhan, der ligger i det centrale Kina.
I november kostede et harmonikasammenstød på en motorvej i Shanxi-provinsen 17 mennesker livet. I alt 58 køretøjer var involveret i sammenstødet.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie