Tidligere flådechef skal lede Israels efterretningstjeneste
Benjamin Netanyahu peger på den tidligere kommandør i Israels flåde Eli Sharvit som ny leder for Shin Bet. (Arkivfoto). Foto: Pool/Reuters
Benjamin Netanyahu har fundet en erstatning for Ronen Bar, der for nylig blev fyret som leder for Shin Bet.
Den tidligere kommandør i Israels flåde Eli Sharvit er den rette til at lede Israels efterretningstjeneste Shin Bet.
Det oplyser premierminister Benjamin Netanyahus kontor mandag, skriver nyhedsbureauet AFP.
Premierministeren føler sig overbevist om, at den tidligere flådekommandør kan fortsætte Shin Bets "glorværdige tradition", lyder det.
Blandt syv kandidater har Netanyahu indstillet Sharvit til opgaven. En komité skal nu granske hans kandidatur, skriver The Times of Israel, inden regeringen formelt skal godkende ansættelsen.
Eli Sharvit har en lang karriere bag sig i den israelske flåde.
Bortset fra en pause fra 2007 til 2009 har Sharvit været ansat i forskellige roller i flåden fra 1985 til 2021. I fem af årene var han kommandør, skriver AFP.
Efter at han tog afsked med flåden har den kommende Shin Bet-chef haft flere lederstillinger i private firmaer.
Sharvit er udset som erstatning for Ronen Bar, der blev afskediget som chef for Shin Bet den 21. marts, da regeringen havde mistet tilliden til ham.
Netanyahu ønskede at fjerne Ronen Bar fra posten, efter at Shin Bet i begyndelsen af marts erkendte, at den svigtede, da den militante bevægelse Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023.
Ronen Bars kontrakt stod først til at udløbe i oktober 2026.
Israels højesteret har foreløbig blokeret for regeringens afskedigelse af Ronen Bar. Blokeringen gør det muligt for højesteret at vurdere eventuelle indsigelser mod fyringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie