- Det er en lille læsion på omkring to centimeter i diameter. Det er nødvendigt at gennemgå en ny operation, siger han og fortsætter:
- Der er ingen metastaser - kun denne lille læsion samme sted, som de fjernede kræftknuden.
Hugo Chavez rejste i juli sidste år til Cuba for at blive behandlet for kræft. Det skete mindre end to uger efter, at den 56-årige præsident vendte hjem i triumf fra Cuba, hvor han var blevet opereret for kræft.
Oppositionen kritiserede ham for, at hans fravær var til fare for landet med 29 millioner indbyggere.
Chavez uddelegerede dog dengang dele af sin magt til sin vicepræsident og finansminister, få timer inden han rejste. Derimod afviste han oppositionens krav om midlertidigt at overgive magten til vicepræsident Elias Jaua.
I december luftede den stærke mand i Venezuela en teori om, at USA på en eller anden måde giver sydamerikanske ledere kræft.
Anklagen kom, efter Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, hendes forgænger Luiz Inacio Lula da Silva og Paraguays præsident, Fernando Lugo, alle har fået konstateret kræft i de senere år.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie