Tjekker antages at være styrtet i døden på berømt fjeld
Hvert år forsøger klatrere at bemægtige sig Trollveggen i Norge ikke langt fra byerne Åndalsnes og Molde. To livløse personer er fundet ved foden af den bratte fjeldvæg. (Arkivfoto)
Foto: Lars Laursen/Ritzau Scanpix
Lars Laursen/Ritzau Scanpix
To tjekkiske klatrere forsvandt ved Trollveggen i Norge, der har en 1100 meter lodret fjeldside.
To tjekker, som har været savnet ved Trollveggen - et af Norges mest berømte fjelde - er efter alt at dømme faldet og styrtet i døden, oplyser det lokale politi.
Der er lokaliseret to livløse personer ved foden af den bratte fjeldvæg, der ligger ikke langt fra byen Åndalsnes sydøst for Molde.
- Politiet foretager en ny vurdering sammen med Romsdals alpine redningsgruppe, om det er muligt at få dem ud tirsdag, heddet fra politiet hen under aften mandag.
De to tjekkiske bjergbestigere, begge i 40'erne, blev spottet livløse ved 16-tiden ved Trollveggen, efter at der tidligere mandag var blev igangsat en eftersøgning af dem.
De pårørende er blevet varslet om, at man har set to livløse personer ved foden af fjeldet.
Trollveggen rejser sig lodret 1100 meter, og det gør den til Europas højeste af slagsen. Det er livsfarligt for ukyndige at nærme sig.
- Stedet er krævende for klatring og usikkert med tanke på stenspring. Vi arbejder med en plan for redningsmandskabets sikkerhed, oplyser politiet.
Der er cirka 1700 meter fra bunden til toppen af Trollveggen. Knap 1110 meter heraf er lodret fjeldvæg.
De to tjekkiske klatrere begyndte ifølge NRK klatreturen på Trollveggen torsdag i sidste uge. De skal være forholdsvis erfarne bjergbestigere, og de har tidligere klatret på Trollveggen, rapporterer NRK.
Redningscentralen fik et bekymret opkald fra de pårørende, og der blev herefter indledt en eftersøgning med redningshelikoptere. Klatrerne skulle have givet lyd fra sig lørdag.
Trollveggen er et populært mål får både fjeldklatrere og basejumpers. Men stenskred de sidste 20 år har lagt en dæmper på aktiviteterne ved fjeldet.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie