Tjekkiets præsidentvalg afgøres om 14 dage
Præsidentvalget i Tjekkiet bliver et opgør mellem to ældre politikere, socialdemokraten Milos Zeman og udenrigsminister Karel Schwarzenberg.
Det står klart efter weekendens første runde af valget, hvor den 68-årige Milos Zeman med 25 procent fik flest stemmer.
Nummer to er den 75-årige Karel Schwarzenberg, der betragtes som en blød konservativ politiker. Han fik 21,2 procent. Det oplyser Tjekkiets Statistiske Kontor lørdag eftermiddag, kort efter valgstederne lukker.
Zeman og Schwarzenberg skal nu ud i en anden og afgørende runde den 25. og 26. januar.
Det var ventet, at Milos Zeman ville blev den ene af de to kandidater i anden og afgørende runde.
Derimod ses det som en overraskelse, at udenrigsminister Karel Schwarzenberg går videre til anden runde. Men han gjorde en god figur under tv-debatter, og han har holdt sig ude af partipolitik.
Den tidligere centrum-højre premierminister Jan Fischer fik 17 procent af stemmerne. Det er langt mindre end ventet, eftersom han i de fleste meningsmålinger op til valget stod til at få flest stemmer.
- Jan Fischer gjorde en bleg indsats under tv-debatterne. Da han blev konfronteret med de andre kandidater, havde han ikke meget at byde på, siger Tomas Lebeda, politisk analytiker ved Charles Universitetet i Prag.
Den excentriske kunstner, Vladimir Franz, der er tatoveret fra top til tå får syv procent og femte flest stemmer.
Valgdeltagelsen var 60 procent.
Vinderen af anden runde om 14 dage afløser den siddende præsident, Vaclav Klaus, der formelt skal træde tilbage seneste den 7. marts.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie