To dræbt og to kvæstet efter laviner i Alperne
Rekordstore snefald i Alperne denne vinter har været med til at øge risikoen for laviner. Foto: Scanpix/Jean-pierre Clatot/arkiv
Scanpix/Jean-pierre Clatot/arkiv
I Frankrig er en far og hans datter dræbt i en lavine. I Schweiz blev to skiløbere gravet ud af snemasserne.
En 44-årig mand og hans 11-årige datter er søndag blevet dræbt i en lavine i det populære skiområde Val d'Isere i de franske alper.
Det skriver regionalavisen Le Dauphine.
De to dødsofre kommer begge fra Paris-området, tilføjer avisen.
De stod på ski i et område, hvor myndighederne havde sat afspærringer op på grund af lavinefaren.
Lidt længere nordpå i regionen Valais i det sydvestlige Schweiz har redningsmandskab gravet to skiløbere ud af snemasserne, efter de blev fanget i en lavine.
En af skiløberne formåede at slå alarm, selv om vedkommende var fanget under sneen.
Tidligere søndag oplyste en schweizisk polititalsmand til nyhedsbureauet Reuters, at ti mennesker var savnet, men kort efter lød meldingen, at det kun var to. De var en del af en gruppe på i alt ti, men de andre otte blev ikke ramt af lavinen.
Begge de to kvæstede er bragt til hospitalet, hvor de meldes uden for livsfare.
Lavinen i Schweiz indtraf ved Finhaut i regionen Valais i det sydvestlige Schweiz.
De store snemasser kom i skred søndag i omkring 2500 meters højde i et område, der kaldes Col de Fenestral. Det ligger tæt ved grænsen til både Frankrig og Italien.
Tidligere på dagen havde schweizisk politi advaret om faren for laviner, fordi der forinden havde været episoder, hvor skiløbere havde oplevet snemasser rive sig løs og tordne ned ad bjergsiden.
Det skriver avisen Le Nouvelliste.
I forvejen er en person indlagt på et hospital på grund af en lavineulykke, der indtraf tidligere, skriver den schweiziske avis.
Netop nu vurderes risikoen for laviner i området at være tre på en skala, der går op til fem, tilføjer Le Nouvelliste.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie