To dræbt ved kæmpe harmonikasammenstød i Holland
I tæt tåge er 150 biler stødt sammen på en travl motorvej i Holland. To mennesker er omkommet.
To personer er tirsdag dræbt efter et voldsomt harmonikasammenstød, der omfatter omkring 150 biler, på en travl motorvej i det sydlige Holland.
Det bekræfter lokale redningsmyndigheder.
Den store trafikulykke, der angiveligt er forårsaget af tæt tåge, skete kort efter klokken otte på motorvejen A58 mellem byerne Goes og Middelburg omkring 150 kilometer sydvest for hovedstaden Amsterdam.
- To mennesker er døde i ulykken, oplyser den lokale redningstjeneste på Twitter.
- Ulykken skete på grund af tæt tåge og i begge retninger af motorvejen, siger talsmand for den lokale redningstjeneste Hans Hubregtse til nyhedsbureauet AFP.
Hubregtse siger, at 50 ambulancer er blevet sendt til ulykkesstedet.
Motorvejen er stadig lukket i begge retninger, og redningsfolk arbejder stadig med at få folk, der er fanget i deres biler, fri.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie