To teaterfolk i Rusland idømt seks års fængsel
To fremtrædende kunstnere fra Ruslands teaterverden er idømt seks års fængsel for stykke om islamister.
To af de mest fremtrædende personligheder i Ruslands teaterverden blev mandag idømt seks års fængsel for at have forsvaret "terrorisme".
Det skriver Reuters fra en retssal i Moskva, hvor sagen har vakt opsigt som en vigtig test af graderne for kunstnerisk frihed i dagens Rusland.
De to dømte er instruktøren Zhenya Berkovich og dramatikeren Svetlana Petriychuk, som blev anholdt i maj for et stykke om russiske kvinder, der gifter sig med medlemmer af Islamisk Stat (IS).
Retssagen mod de to kvinder fandt sted for lukkede døre ved en militær domstol. De blev begge anholdt i maj sidste år, hvilket sendte chokbølger gennem Ruslands kulturliv.
Dommeren sagde, at de to kvinder havde forsøgt at retfærdiggøre terrorisme i deres stykke om kvinder, der giftede sig med jihadister i Syrien.
Kvinderne i stykket fra 2021 bliver narret ind i deres ægteskaber med militante medlemmer af IS.
Anklagemyndigheden havde krævet, at de to kvinde - den 39-årige Zhenya Berkovich og den 44-årige Svetlana Petriychuk - skulle straffes med seks i en straffekoloni.
Det russiske kulturliv har været under stigende pres for at yde selvcensur og undgå provokationer af nogen efter begyndelsen på den russiske invasionskrig mod Ukraine i februar 2022.
Berkovich har også skrevet digte, som kritiserer russernes militære offensiv i Ukraine.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie