Topmøde skal være et vendepunkt og redde verdens største regnskov
Billedet her viser et afskovet område af Amazonas i Brasilien. Tidligere præsident i Brasilien Jair Bolsonaro skruede op for afskovningen af regnskoven, selv om det gik ud over klima og miljø. (Arkivfoto). Foto: Michael Dantas/Ritzau Scanpix
Brasilien har skruet meget ned for afskovningen af Amazonas. Men der er brug for en større indsats, hvis regnskoven skal overleve, lyder budskab før topmøde.
Ritzau RitzauJens Bjarke Alsing Holst/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Regnskoven Amazonas lider.
Den skrøbelige biodiversitet i verdens største regnskov er under pres, og der er brug for at passe bedre på den.
Både for naturen og klimaets skyld.
Derfor er der ikke så lidt på spil, når der tirsdag og onsdag er topmøde for de otte lande, som Amazonas spreder sig over.
De er alle medlemslande i organisationen Acto, og det er første gang siden 2009, at de mødes for at drøfte Amazonas tilstand.
Annonce
Mødet finder sted i Belem, Brasilien, hvor landets præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, er klar til vise vejen frem. For han har gode nyheder at dele.
Hans forgænger, Jair Bolsonaro, så stort på Amazonas' tilstand. Fra 2019 til 2022 steg den årlige afskovning med mere end 75 procent sammenlignet med i det forrige årti.
En udvikling, som Lula satte sig for at ændre og tilsyneladende lykkes med.
Nye tal viser, at afskovningen i Brasiliens del af Amazonas i juli faldt til sit laveste niveau siden 2017. Faldet er 66 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
I løbet af de første syv måneder af året er afskovning samlet faldet med 42,5 procent sammenlignet med samme periode i 2022.
Lula vil have de andre Amazonas-lande - ja, hele verden - med på vognen.
- Vi ved, at vi har et ansvar for at overbevise verden om, at det er billigt at investere, hvis det handler om at redde regnskoven.
- Verden er nødt til at hjælpe os med at bevare og udvikle Amazonas, siger han til AFP forud for topmødet.
Nok er der skruet ned for afskovningen i Brasilien, hvor størstedelen af Amazonas ligger.
Regnskoven Amazonas spreder sig over otte lande i Sydamerika. Miljøminister i Colombia håber, at topmøde kan blive et vendepunkt for regnskoven. (Arkivfoto). Foto: Mauro Pimentel/Ritzau Scanpix
Men regnskoven spreder sig over syv andre sydamerikanske lande, så Brasilien kan ikke selv klare opgaven med at redde regnskoven.
Annonce
I Colombia er man fuld af håb forud for mødet, siger miljøminister Susana Muhamad.
- Vi håber, at det her virkelig bliver et vendepunkt for Amazonas, siger hun ifølge Reuters.
Ifølge Lula, som står bag indkaldelsen til mødet, er forhåbningen, at man ved mødet for første gang får udarbejdet en fælles politik i forhold til at beskytte Amazonas.
- Jeg har høje forhåbninger, siger han.
Han ønsker blandt andet, at man i fællesskab kan løfte opgaven med at overbevise den private sektor om at hjælpe med at genrejse 30 millioner hektar skov.
Lula har selv lovet, at afskovning fra brasiliansk side skal være slut i 2030.
Størstedelen af Amazonas ligger i Brasilien. Præsident Lula har høje forhåbninger for topmødet, hvor han håber, at man kan nå til enighed om fælles politikker for regnskoven. (Arkivfoto). Foto: Ueslei Marcelino/Reuters
Det går tydeligvis den rette vej under Lula, bemærker Mariana Napolitano, chef for WWF Verdensnaturfonden i Brasilien.
- Men afskovning er fortsat på et højt niveau, og hvis det skal ned på nul i 2030, kræver det mere strukturelle ændringer, siger hun til Reuters.
Det er afgørende, at Amazonas-landene bliver enige om politikker, som er vidtgående nok til at redde regnskoven.
Det siger 38-årige Nemo Guiquita, som repræsenterer en gruppe af 2000 indfødte, som har hjem i Ecuadors del af regnskoven.
Annonce
- Hvis afskovningen fortsætter, vil det gøre uoprettelig skade. Tiden er ved at løbe fra os.
- Det er meget vigtigt, at verden forstår, at vi har nået et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, siger hun til Reuters.
Foruden regnskovens tilstand skal landene også drøfte narkosmugling og forholdene for indfødte folk.
Ritzau Grafik. Foto: WER/Free
/ritzau/
Amazonas er hjem for dyrearter i massevis
* Amazonas er verdens største sammenhængende regnskovsområde med et areal på seks millioner kvadratkilometer.
* Regnskoven spreder sig over otte lande: Bolivia, Brasilien, Colombia, Ecuador, Guyana, Peru, Surinam og Venezuela. Størstedelen - omkring 60 procent - af Amazonas ligger på brasiliansk territorium.
* De otte lande er med i samarbejdet Acto, som blandt andet har til formål at passe på Amazonas via internationalt samarbejde.
* Ud over at optage en masse CO2 er den tropiske skov også hjem for verdens største rigdom af dyrearter. Når træerne fældes i stort omfang, risikerer man, at nogle arter helt vil uddø.
* På samme tid sætter skovrydning regnskovens økosystem under pres. En konstant cyklus af regn og fordampning fra skovens træer er nødvendig for, at skoven kan trives.
* Forskere frygter, at skovrydning kan føre til, at store dele af regnskoven på et tidspunkt tørrer ud, fordi der ikke længere vil komme nok regn.
Seneste artikler
Sebastian Harris fik tilfældigt tip før revydebut: Nu står han på scenen som Mick Øgendahl
Nu er bjørnene kommet: - Jeg har gåsehud
Skole får millionhjælp til dårligt indeklima
Møllevinger svinger sig op til den store dag
Sol, sommervarme og stående bifald til revyen
Mest læste artikler
Familien reddede sig ud af brændende hus
Efter traktorulykke: Her er politiets formodning
34-årig overfaldet på p-plads: Politiet jagter flere gerningsmænd
Gadedør i nyrenoveret ejendom skal tilbage: - Vi kan ikke have cowboyagtige tilstande
Claus Meyer i nyt projekt