Topmøde skal være et vendepunkt og redde verdens største regnskov

Regnskoven Amazonas lider.

Den skrøbelige biodiversitet i verdens største regnskov er under pres, og der er brug for at passe bedre på den.

Både for naturen og klimaets skyld.

Derfor er der ikke så lidt på spil, når der tirsdag og onsdag er topmøde for de otte lande, som Amazonas spreder sig over.

De er alle medlemslande i organisationen Acto, og det er første gang siden 2009, at de mødes for at drøfte Amazonas tilstand.

Mødet finder sted i Belem, Brasilien, hvor landets præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, er klar til vise vejen frem. For han har gode nyheder at dele.

Hans forgænger, Jair Bolsonaro, så stort på Amazonas' tilstand. Fra 2019 til 2022 steg den årlige afskovning med mere end 75 procent sammenlignet med i det forrige årti.

En udvikling, som Lula satte sig for at ændre og tilsyneladende lykkes med.

Nye tal viser, at afskovningen i Brasiliens del af Amazonas i juli faldt til sit laveste niveau siden 2017. Faldet er 66 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

I løbet af de første syv måneder af året er afskovning samlet faldet med 42,5 procent sammenlignet med samme periode i 2022.

Lula vil have de andre Amazonas-lande - ja, hele verden - med på vognen.

- Vi ved, at vi har et ansvar for at overbevise verden om, at det er billigt at investere, hvis det handler om at redde regnskoven.

- Verden er nødt til at hjælpe os med at bevare og udvikle Amazonas, siger han til AFP forud for topmødet.

Nok er der skruet ned for afskovningen i Brasilien, hvor størstedelen af Amazonas ligger.

Men regnskoven spreder sig over syv andre sydamerikanske lande, så Brasilien kan ikke selv klare opgaven med at redde regnskoven.

I Colombia er man fuld af håb forud for mødet, siger miljøminister Susana Muhamad.

- Vi håber, at det her virkelig bliver et vendepunkt for Amazonas, siger hun ifølge Reuters.

Ifølge Lula, som står bag indkaldelsen til mødet, er forhåbningen, at man ved mødet for første gang får udarbejdet en fælles politik i forhold til at beskytte Amazonas.

- Jeg har høje forhåbninger, siger han.

Han ønsker blandt andet, at man i fællesskab kan løfte opgaven med at overbevise den private sektor om at hjælpe med at genrejse 30 millioner hektar skov.

Lula har selv lovet, at afskovning fra brasiliansk side skal være slut i 2030.

Det går tydeligvis den rette vej under Lula, bemærker Mariana Napolitano, chef for WWF Verdensnaturfonden i Brasilien.

- Men afskovning er fortsat på et højt niveau, og hvis det skal ned på nul i 2030, kræver det mere strukturelle ændringer, siger hun til Reuters.

Det er afgørende, at Amazonas-landene bliver enige om politikker, som er vidtgående nok til at redde regnskoven.

Det siger 38-årige Nemo Guiquita, som repræsenterer en gruppe af 2000 indfødte, som har hjem i Ecuadors del af regnskoven.

- Hvis afskovningen fortsætter, vil det gøre uoprettelig skade. Tiden er ved at løbe fra os.

- Det er meget vigtigt, at verden forstår, at vi har nået et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, siger hun til Reuters.

Foruden regnskovens tilstand skal landene også drøfte narkosmugling og forholdene for indfødte folk.

/ritzau/