To prominente egyptere har fået forbud mod at rejse ud af Egypten, fordi de undersøges for at have opildnet til vold.
Det skriver Mena, det statslige nyhedsbureau i Egypten.
Forbuddet kommer fra den statslige anklagemyndighed og gælder for Ayman Nur, stifter af partiet al-Ghad, og Mahmud Hamza, som er en populær politiker blandt de unge, der førte an i de folkelige protester, som fældede præsident Hosni Mubarak for knapt et år siden.
Nur stillede uden held op imod Mubarak ved præsidentvalget i 2005. Han blev senere dømt fem års fængsel på en anklage om svindel og dokumentfalsk.
Han nægtede sig skyldig. I 2009 blev han løsladt af helbredsmæssige årsager.
Mena skriver, at myndighederne er i færd med at undersøge påstande om, at de to politikere opildnede til vold under de blodige uroligheder i hovedstaden Kairo i december.
Det gik specielt hårdt til den 16. december, da der udbrød sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter, som protesterede mod udnævnelsen af en af Mubaraks folk til posten som indenrigsminister.
17 demonstranter blev dræbt den dag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie