Tornadoer flår sig gennem tre delstater i USA
En række tornadoer har søndag trukket ødelæggende spor gennem tre amerikanske delstater.
Tag bliver revet af huse, træer bliver revet i stykker og større veje må lukke ned på grund af uvejret, skriver CNN.
I delstaten Kansas i midten af USA blev en stor og "ekstremt farlig" tornado spottet sydvest for byen Wichita, lyder det fra landets nationale vejrtjeneste.
Meteorologerne melder også om andre hvirvlende tornadoer i nabostaterne Iowa og Oklahoma.
Nær byen Wellston i Oklahoma er el-master blevet splittet ad, adskillige hjem er knust og murbrokker og pindebrænde ligger spredt på vejene, viser billeder fra den lokale tv-station KFOR.
- Den smadrer alt. Den river alt op på sin vej, siger piloten i den tv-helikopter, som filmer tornadoen fra luften, ifølge CNN.
Dele af en større hovedvej nær Oklahoma City er søndag aften lokal tid blevet lukket, da en tornado har åbenbaret sig og væltet flere mindre lastbiler.
Mindst en person har ifølge BBC mistet livet tæt ved Oklahoma City under en af de tornadoer, som er en del af et større uvejr, der bevæger sig hen over det centrale USA.
I Atlanta i Georgia meldes der om oversvømmelser, da uvejret har kastet store regnskyl ned over storbyen.
Tidligere på ugen opstod flere tornadoer i delstaten Texas. Her rapporterede CNN om flere dødsfald, og flere end 100 kom til skade, da adskillige huse blev ødelagt.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie