Tre er dræbt under protester mod Taliban i Jalalabad
Taliban har på kort tid indtaget Kabul (billedet) og en lang række andre større byer i Afghanistan (Arkivfoto). Foto: Rahmat Gul/Ritzau Scanpix
Rahmat Gul/Ritzau Scanpix
Øjenvidner melder om tre dræbte under uro ved Taliban-protester i Afghanistans femtestørste by.
Mindst tre mennesker er onsdag blevet dræbt under protestaktioner mod Taliban i den afghanske by Jalalabad.
Det siger øjenvidner til nyhedsbureauet Reuters.
Over en halv snes mennesker blev såret under urolighederne, hvor militsfolk fra talibanbevægelsen åbnede ild mod demonstranter. Sådan lyder det fra to øjenvidner og en tidligere politimand.
Taliban skal have åbnet ild, da demonstranter forsøgte at hejse Afghanistans nationale flag på en plads i byen.
Talsmænd for Taliban har ikke umiddelbart kommenteret episoden.
Jalalabad, som er Afghanistans femtestørste by, ligger godt 150 kilometer øst for Kabul. Den blev indtaget af Taliban søndag.
Samme dag blev hovedstaden indtaget af den militante gruppe. Dermed kontrollerer Taliban nu i vid udstrækning Afghanistan.
Det har skabt kaotiske scener i løbet af ugen, hvor desperate afghanere har forsøgt at flygte fra en fremtid med Taliban ved magten.
Blandt andet har mange samlet sig i Kabuls internationale lufthavn. Det er herfra, at flere lande har haft fuld gang i at evakuere statsborgere og afghanere, der har hjulpet dem i løbet af de seneste 20 års krig.
Talibans fremmarch i Afghanistan er sket, i kølvandet på at amerikanske styrker og deres allierede - herunder danske - har trukket sig ud af landet.
De sidste danske soldater forlod landet 22. juni i år. Der har i alt været omkring 12.000 danske soldater i landet.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie