Trendanalytiker: Dating er oplagt for datatunge Facebook
Der er mange forskellige måder, hvor man kan redegøre for, hvordan ens civiltilstand er på Facebook, siger Christiane Vejlø, der er trend analytiker i Elektronista Medier. Foto: Scanpix/Claus Bjørn Larsen/arkiv
Scanpix/Claus Bjørn Larsen/arkiv
Enorm viden om brugere kan muligvis give anledning til passende match, siger analytiker om Facebook-dating.
Det er umiddelbart meget oplagt for verdens største sociale medie, Facebook, at træde ind på datingmarkedet.
Sådan lyder det fra Christiane Vejlø, der er trendanalytiker i Elektronista Medier.
Facebook ved først og fremmest, hvem der er single, i komplicerede forhold eller gift, påpeger hun.
- Men der er mange forskellige måder, hvor man kan redegøre for, hvordan ens civilstatus er, på Facebook, lyder det videre.
Ifølge analytikeren kan også den store mængde data om brugernes interesser og spor efter ting, som man har "liket" være med til at danne en meget detaljeret profil.
- Det kan Facebook bruge til at finde matches, som vil være rimelig passende i forhold til en dating situation, siger Christiane Vejlø.
Tirsdag løftede Facebook-stifter og topchef Mark Zuckerberg sløret for virksomhedens planer om at tilføje en datingfunktion.
Facebook har været centrum i et stormvejr de seneste uger, efter det kom frem, at analyseselskabet Cambridge Analytica var kommet i besiddelse af millioner af brugeres oplysninger - uden deres vidende.
Zuckerberg gør også noget ud af at fortælle, at datingservicen er udviklet med brugernes privatliv i tankerne.
Skandalen har helt sikkert fået ledelsen til at tænke grundigt over, om dette er det rigtige tidspunkt at fremlægge kærlighedsplanerne, vurderer Vejlø.
- Når det gælder vores kærlighedsliv, er vores privatliv ekstremt vigtigt og noget, vi skal tage meget vare på.
- Det er også derfor, at Zuckerberg nu lægger meget vægt på at omtale denne her tjeneste i sammenhæng med respekt for privatliv og beskyttelse af data, siger hun.
Den lektion har han lært i løbet af de foregående uger, lyder det videre fra analytikeren.
Målet med funktionen er, at den skal sætte folk sammen i længerevarende forhold og ikke kun korte stævnemøder.
Den nye funktion vil snart være tilgængelig, fortæller Zuckerberg. Han nævner dog ikke præcis, hvornår det sker.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie