Trudeau søger folkets opbakning med hurtigt valg i Canada
Trudeau har formelt bedt generalguvernør Mary Simon om at opløse parlamentet, som det er traditionen forud for et valg. Her ses han efter et møde med generalguvernøren søndag. Foto: Patrick Doyle/Reuters
Patrick Doyle/Reuters
Trudeau ønsker fornyet mandat til at styre landet gennem pandemien og vil derfor afholde valg.
Canadas premierminister, Justin Trudeau, oplyser søndag, at der vil blive afholdt et tidligt parlamentsvalg i landet 20. september.
Premierministeren siger, at han har brug for et nyt mandat til at styre landet ud af pandemien.
Trudeau og Det Liberale Parti er ellers lykkedes med at få godkendt en finanslov, støttepakker under pandemien og anden afgørende lovgivning over det seneste år.
Det er sket, på trods af Trudeau i spidsen for en mindretalsregering er afhængig af andre partier for at opnå flertal for sin politik.
- Canadierne må beslutte, hvordan vi skal afslutte kampen mod covid-19 og genopbygge landet til det bedre. Det gælder både i forhold til at færdiggøre arbejdet med vacciner og støtte folk indtil afslutningen af krisen, siger Trudeau på et pressemøde.
Trudeau har været premierminister siden 2015.
De fleste canadiere støtter Trudeaus respons på coronapandemien.
Men hvis der kommer en ny bølge, kan det ramme opbakningen til ham, og derfor er der ifølge en professor i politologi et betydeligt taktisk element i valgdatoen.
- Dette var det eneste mulige tidsrum for ham, for når skoleelever og universitetsstuderende vender tilbage om to uger, så vil coronatilfældene uundgåeligt stige, siger professor Felix Mathieu, som arbejder for University of Winnipeg.
Han tilføjer, at Trudeaus regering "allerede har holdt i 18 måneder, hvilket er den gennemsnitlige levealder for en mindretalsregering".
I Canada er 62 procent af befolkningen færdigvaccineret. Det er blandt de højeste vaccinationsrater i verden.
Der har været omkring 1000 nye daglige tilfælde i Canada den seneste tid.
Trudeaus udmelding om et valg kom efter et møde med generalguvernør Mary Simon, som er den britiske monarks repræsentant i Canada, som dronning Elizabeth II er statsoverhoved for.
På mødet bad han hende formelt om at opløse parlamentet, som det er traditionen forud for et valg.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie