Trump fik kam til sit hår i republikansk hanekamp
Den republikanske præsidentdebat søndag var den hidtil hårdeste, mener ekspert. Især Donald Trump blev trynet.
Milliardæren Donald Trump viser svaghedstegn, efter han blev hårdt presset af sine modkandidater under præsidentkandidaternes debat natten til søndag dansk tid.
Det siger kender af amerikansk politik og ph.d.-studerende Mads Fuglede efter debatten mellem de republikanske præsidentkandidater.
Under debatten gav Trump blandt andet udtryk for, at hans modkandidat Jeb Bushs bror, tidligere præsident George W. Bush, var skyld i angrebet mod World Trade Center 11. september 2001.
Det var en meget stor fejl, siger Mads Fuglede.
- I en republikansk debat er publikum generelt af den opfattelse, at George Bush var en god præsident. Det bliver spændende at se, hvordan vælgerne reagerer, for Donald Trump blev flere gange presset som aldrig før, siger Mads Fuglede.
Aftenens store emne var immigration. Særligt fordi, emnet slår en kile ned mellem kandidatfeltet, siger Mads Fuglede.
- Når man diskuterer indvandring, er det tydeligt, at der er to fløje i partiet. På den ene side står Jeb Bush og Marco Rubio som moderate, på den anden side står Ted Cruz og Donald Trump som dem, der er mest imod indvandring, siger han.
Særligt Jeb Bush havde en god aften, mener Mads Fuglede.
- Han står for mig som den, der gjorde det bedst. Han virkede mere tændt end normalt, og det er noget, som de republikanske vælgere har savnet hos ham.
Netop personen bag politikerne bliver vigtige nu, fastslår Mads Fuglede.
- Vi er nået dertil, hvor det er afgørende, hvordan man fremstår som kandidat. Det var et gennemgående emne, at Donald Trump tidligere har støttet en række meget demokratiske tanker. Det gav de andre kandidater ham mange stød for, siger Mads Fuglede.
I kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat fører Donald Trump med 17 delegerede mod Ted Cruzs 11 og Marco Rubios ti.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie