Trump: Hvis I ikke vælger mig bliver der optøjer
Republikansk favorit til præsidentnomineringen siger, at hvis partiet spænder ben for ham, så bliver der uro.
Der vil udbryde uroligheder, hvis nogen gør forsøg på at forhindre, at Donald Trump bliver nomineret som republikansk præsidentkandidat.
Det siger hovedpersonen selv til CNN, efter at han natten til onsdag vandt primærvalgene i fire ud af fem store amerikanske stater.
Trump fortæller, at han føler sig sikker på at få nok delegerede til at blive nomineret. Men skulle han mangle nogle af de 1237 delegerede, der sikrer et flertal for nomineringen, så kan det få alvorlige konsekvenser, advarer han.
- Jeg tror ikke, man kan sige, at vi ikke får det automatisk. Jeg tror, der vil udbryde uroligheder. Jeg tror bestemt, der vil være optøjer. Jeg repræsenterer mange, mange millioner mennesker, siger han.
Efter de fem primærvalg tirsdag har Trump foreløbig vundet 621 delelegerede, 226 flere end sin nærmeste rival, Texas-senatoren Ted Cruz.
Men Trump var ikke i stand til at løbe med den vigtige stat Ohio. Her scorede statens guvernør, John Kasich, samtlige 66 delegerede.
Efter Florida-senatoren Marco Rubio trak sig ud af opgøret tidligt onsdag er kun tre tilbage til at kæmpe om nomineringen: Trump, Cruz og Kasich.
Den republikanske ledelse har tidligere udtalt frygt for, at Trump skulle blive partiets præsidentkandidat. At hans radikale ideer om at deportere 11 millioner illegale - og i hans øjne kriminelle - indvandrere og at forbyde muslimer adgang til USA vil få Det Republikanske Parti til at gå i opløsning.
Trump vil også insistere på, at det først skal være den næste præsident, der får lov til at nominere en dommer til den ledige plads i højesteret, efter at den ærkekonservative dommer Antonin Scalia døde for nylig.
Det Hvide Hus oplyser, at præsident Barack Obama onsdag eftermiddag dansk tid vil præsentere den person, han vil nominere til højesteretsdommer.
Obamas embedsperiode udløber først i januar næste år.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie