Trump skyder valgåret 2024 i gang med vælgermøde i Iowa
- Om ti dage vil folk i denne stat afgive den vigtigste stemme i hele deres liv, lød det ifølge nyhedsbureauet AP fra ekspræsident Donald Trump under vælgermøde i Iowa. Foto: Christian Monterrosa/Ritzau Scanpix
Dagen før treårsdagen for stormløb mod USA's kongres afholdte ekspræsident Donald Trump første vælgermøde.
Den tidligere præsident i USA Donald Trump har fredag amerikansk tid opfordret sine vælgere til ikke at blive for selvtilfredse med føring i meningsmålingerne forud for primærvalget i Iowa 15. januar.
Da skete, da han skød årets første vælgerarrangement i gang i delstaten, skriver nyhedsbureauet AP.
- Om ti dage vil folk i denne stat afgive den vigtigste stemme i hele deres liv, lød det ifølge AP fra ekspræsidenten.
Ved primærvalget skal republikanske vælgere stemme om, hvem der skal være partiets præsidentkandidat ved valget senere i år.
Et par hundrede tilhængere var samlet ved vælgerarrangementet.
Her opfordrede Trump til at stemme ved primærvalget, for "dårlige ting sker, hvis du sidder over", sagde han ifølge AP.
Vælgerarrangementet fandt sted dagen inden treårsdagen for stormløbet på den amerikanske kongresbygning. Det undlod ekspræsidenten dog at adressere.
Fra Trump lød det, at de fængslede i sagen er "gidsler". Derudover mener han, at efterspillet vil huskes, som en af de "mest triste" begivenheder i historien, skriver AP.
Ifølge nyhedsbureauet er mere end 1230 personer blevet retsforfulgt efter det dødelige stormløb.
Trump spurgte også de tilhørende, om nogle i rummet havde tænkt sig ikke at stemme på ham. Han nåede dog også at advarer potentielle modstandere mod at række end hånd i vejret.
Ekspræsidenten blev også ved med at gentage de fejlagtige påstande om, at valgsejren i 2020 blev stjålet fra ham. Det var samme påstande, som motiverede de personer, der deltog i stormløbet 6. januar 2021.
En stor del af vælgerarrangementet brugte Trump også på at angribe den siddende præsident, Joe Biden.
Joe Biden havde tidligere samme dag holdt en tale, hvori han ytrede, at Trump mulige genkomst i Det Hvide Hus vil udgøre en alvorlig trussel mod landets demokrati.
Flere straffesager er rejst mod Donald Trump, som i alt er tiltalt efter 91 anklagepunkter, skriver AP.
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro