Trumps eksrådgiver griner af vidneindkaldelse i Rusland-sag
Præsident Donald Trump har nægtet, at der har været samarbejde mellem hans lejr og Rusland. Men efterforskningen fortsætter. Foto: AFP
AFP
En af Donald Trumps eksrådgivere nægter at forklare sig i sag om mulig russisk indblanding i USA's valg.
Sam Nunberg, der er tidligere rådgiver for den amerikanske præsident, Donald Trump, nægter at lade sig indkalde til at give vidneudsagn i sagen om mulig russisk indblanding i USA's præsidentvalg.
Nunberg er indkaldt af den særlige anklager Robert Mueller, der leder efterforskningen af, om Rusland samarbejdede med Donald Trumps lejr og blandede sig i afviklingen af valget i 2016.
- Jeg vil ikke samarbejde. Hvorfor skulle jeg dog bruge 80 timer til at gennemgå mine e-mails, siger Nunberg til MSNBC.
Muellers efterforskningshold arbejder ud fra en teori om, at Rusland ønskede, at Donald Trump skulle vinde præsidentvalget. Trump slog overraskende Demokraternes kandidat, Hillary Clinton, i 2016.
Rusland og Trump selv benægter dog, at der har været samarbejde.
Mueller har alligevel sigtet adskillige Trump-ansatte og en lang række russere.
Men Nunberg mener, at sagen er "gennemført latterlig".
- Donald Trump har ikke samarbejdet med russerne. Det er den største joke nogensinde, hvis man tror det, siger Nunberg.
Nunberg blev ansat af den tidligere forretningsmand i 2011. Dermed er han en af de første politiske rådgivere, som Trump har ansat. Nunberg blev dog fyret i 2015, før Trumps politiske karriere for alvor tog fart.
Nunberg griner blot, da MSNBC spørger ham, om han er bange for at blive dømt for foragt for retten, når nu han ikke vil møde op.
- Lad os se, hvad hr. Mueller gør. Jeg tror, det kunne være sjovt, hvis de anholdt mig. Jeg tror, det ville være virkelig, virkelig sjovt, hvis de anholder mig, fordi jeg ikke gider gennemgå 80 timers e-mails, som jeg har sendt til Steve Bannon og Roger Stone (tidligere Trump-rådgivere, red.), siger han.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie