Trumps nye ambassadør i Mexico langer ud efter Frida Kahlo
Frida Kahlo tog udgangspunkt i sin egen personlige skæbne, når hun malede. Og hun malede især selvportrætter og selvbiografiske billeder. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
Den verdenskendte mexicanske kunstner Frida Kahlo var marxist. Det vækker undren hos USA's ambassadør.
Den nyudnævnte amerikanske ambassadør i Mexico har stukket hånden i en hvepserede ved at lange ud efter den afdøde mexicanske maler Frida Kahlo, der regnes som en af Latinamerikas største kunstnere.
I et tweet ledsaget af et selfie af ambassadøren fra Frida Kahlos blå hus i Mexico City, kritiserer ambassadøren maleren for hendes marxistiske holdninger.
- I Frida Kahlos hus. Jeg beundrer hendes fri og bohemeagtige ånd, og hun blev med rette et mexicansk ikon rundt omkring i verden, skriver Landau på Twitter.
- Men det, som jeg ikke forstår, er hendes åbenlyse passion for marxisme, leninisme og stalinisme. Kendte hun ikke til de grusomheder, der blev begået i denne ideologis navn?
Christopher Landau blev udnævnt som ambassadør af USA's præsident, Donald Trump, sidste måned og skal navigere i et vanskeligt forhold til nabolandet, som ofte har været genstand for præsidentens kritik.
Tweetet har sat gang i både negative og positive kommentarer fra brugere.
Nogle var tydeligt irriterede og kritiserede USA for igen at blande sig i latinamerikanske landes interne forhold.
Andre roste imidlertid ambassadøren og beskyldte Mexicos præsident, Andres Manuel Lopez Obrador, for at komme fra den samme marxistiske tradition som Kahlo.
Trump har gentagne gange beklaget sig over handlen med Mexico samt immigration.
Det verdenskendte kunstnerpar Frida Kahlo og Diego Rivera var begge erklærede marxister og støttede den tidligere generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti Josef Stalin, som er berygtet for store udrensninger i det daværende Sovjetunionen.
Frida Kahlo blev født i 1907 og kom allerede som 16-årig ud for en alvorlig trafikulykke, der invaliderede hende og livet igennem voldte hende store smerter.
Efter ulykken besluttede hun sig for at blive kunstner.
Frida Kahlo tog udgangspunkt i sin egen personlige skæbne, når hun malede. Og hun malede især selvportrætter og selvbiografiske billeder.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie