Israels forsvarsminister, Ehud Barak, har modtaget snesevis af dødstrusler siden den israelske regering i november beordrede et stop for opførelsen af jødiske bosættelser på den besatte Vestbred. Det oplyser israelske medier.
Sikkerheden omkring forsvarsministeren er blevet intensiveret af frygt for mulige angreb fra jødiske ekstremister, oplyser israelsk radio.
Brevene, der truer Barak på livet, blev modtaget i ugerne efter at regeringen i november erklærede en 10 måneders pause i udstedelsen af byggetilladelser på vestbredsbosættelserne, skriver avisen Yediot Aharonot.
Tv-stationen Kanal 10 viste tirsdag et brev sendt til Baraks kontor, som er ansvarlig for implementeringen af stoppet, der blev indført efter måneders pres fra USA.
- Hvis du tror, at du kan ødelægge bosættelserne, så tager du fejl, og jeg vil dræbe dig, hedder det i det anonyme brev.
En sikkerhedskilde sammenligner den øjeblikkelige stemning i Israel med den, der gik forud for attentatet, der i november 1995 kostede Israels daværende premierminister, Yitzhak Rabin, livet, skriver Yediot Aharonot.
Rabin blev skudt og dræbt af en jødisk ekstremist.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie