Tuneserne vender ryggen til valg og udebliver fra stemmeboksen

Mindre end hver tiende af Tunesiens stemmeberettigede har lørdag afgivet deres stemme ved parlamentsvalget i det nordafrikanske land.

Det oplyser myndighederne tidligt lørdag aften.

Valget var på forhånd boykottet af mange politiske partier. De mener, at valgets formål alene er at styrke præsident Kais Saieds magt.

Sådan har holdningen tilsyneladende også været i befolkningen.

- Hvorfor skulle jeg stemme? Jeg er slet ikke blevet overbevist. Ved tidligere valg har jeg været den første på valgstedet. Nu er jeg ikke interesseret, siger tunesiske Abdl Hamid Naji lørdag morgen nær et valgsted.

Den foreløbige valgdeltagelse lyder lørdag aften på 8,8 procent.

Kais Saied har på under to år opløst landets parlament, fyret flere dommere og erstattet landets forfatning med en, som samler magten om ham selv.

Den nye forfatning betyder, at parlamentet i det store og hele kan undermineres af præsidenten efter hans forgodtbefindende.

Lørdagens valg fandt sted, præcis 12 år efter at den tunesiske grønthandler Mohamed Bouazizi satte ild til sig selv og satte gang i Det Arabiske Forår. Oprøret var med til at få indført demokrati i Tunesien.

Demokratiet er dog blevet udfordret af Kais Saied, der har været præsident siden 2019 og sat sig tungere og tungere på magten i landet.

Det var utilfredshed med landets store partier, der i 2019 førte til, at tuneserne valgte et fragmenteret parlament, hvor islamiske Ennahda blev det største parti, og løsgængeren Saied fik posten som præsident.

Oppositionsgrupper har frem mod lørdag kaldt valget for en del af et "kup" mod det eneste demokrati, der blev oprettet efter Det Arabiske Forår.

En oppositionskoalition siger lørdag aften, at valget bør betyde, at præsidenten trækker sig. De mener, at han har mistet al legitimitet med den lave valgdeltagelse.

Lørdagens parlamentsvalg fandt sted efter en valgkamp uden nogen særlige debatter eller valgplakater i gadebilledet. Et resultat ventes mandag.

/ritzau/Reuters