Tunesien løslader topløse aktivister
Myndighederne i Tunesien har sat tre kvindelige aktivister fra Femen-bevægelsen på fri fod.
Kvinderne fik for 14 dage siden en dom på fire måneders fængsel for topløse at demonstrere mod islamisering og fængslingen af en aktivist i Tunesien.
Margaret Stern og Pauline Hillier fra Frankrig samt Josephine Markmann fra Tyskland blev anholdt 29. maj, efter at de havde demonstreret med blottede bryster foran den øverste domstol i Tunis.
Deres happening var til støtte for den tunesiske aktivist Amina Sboui, der også er en del af Femen, og som 10 dage tidligere var blevet anholdt.
Efter dommen over de tre kvinder er blevet kendt, truede Femens leder i Paris, Inna Sjevtjenko, med, at organisationen vil gennemføre nye aktioner i Tunesien.
- Vi er virkelig vrede efter denne hårde dom, og vi vil fortsætte vore aktioner i Tunesien, sagde hun.
Organisationen har ikke kommenteret løsladelsen af de tre aktivister.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie